Respekten for hinanden

Når to mennesker mødes, bruger vi de første 30 sekunder til at vurdere hinanden.
Vi ser bl.a på øjnene, ansigtet, kroppen, kropsproget og tøjet.
Mange tanker går igennem på de 30 sekunder.
Og vi sætter de mennesker vi møder, hurtig i en kasse.

De gæster som møder mig, har en forventning om hvem jeg er.
De har måske læst min annonce på Ekstra Bladet.
Måske har de set billeder af mig.
Måske har de læst min blog.
Måske har de hørt min stemme.

For nogen af de gæster der træffer mig første gang, der lever jeg ikke op til deres forventningerne.
De har nogle muligheder de kan træffe:
1. Vælge at lege med mig alligevel, og håbe på en positiv oplevelse.
2. Vælge at sige lige ud, at jeg ikke er deres type, ikke levede op til deres forventninger.
3. Vælge at komme med en løgn historie, som at de skal hæve penge.

Har man taget beslutningen, at man ikke vil bruge tiden og pengene på mig,
vil jeg ønske at flere gæster, fortæller hvad de føler.
At jeg ikke er deres type.
Løgn historier som at man lige skal hæve penge, har jeg hørt så mange gange,
at jeg simpelthen ikke tror på den.
Hertil skal lægge til, hvordan man som gæst eller bare som menneske, skal levere ordene.
For ord er ikke bare ord.
Kropsproget, tonen og øjnene, er en blanding hvorpå ordene bliver givet.
Mange af tingene har vi lært udenad fra vi var små.
Men vi skal stadig tænke over det, vi siger og gør.
For selvom jeg er sat i en kasse af gæsten, så står jeg der i meget lidt tøj og med åbne arme,
parat til at give en god kærlig oplevelse. Jeg er et menneske.

Respekten for hinanden i hverdagen, burde vi sætte mere i fokus.
Respekten for dine børn, din kone og dine forældre.
Respekten for dine kollegaer og din chef.
Respekten for dine kunder, damen i bussen, de handicappede.
Den gensidige respekt imellem dig som gæst og mig som geisha.

Måske tænker du ikke over det.
Men dine ord og din attitude kan ødelægge et medmenneskes dag.